torsdag den 15. november 2012

Uge 2, torsdag

Jeg har nu formået at få fjernet det meste af den unødvendige menu, udover menupunktet "home". I det mindste er det ikke særlig iøjefaldende længere. Derudover har jeg formået at fjerne overskriften på undersiden, men det lader ikke til, at den var årsagen til, at elementerne ikke står som de skal. Og jeg kan ikke ligefrem ændre i CSS'en for så ødelægger jeg forsiden, så jeg er lidt på bar bund omkring hvad der er galt - så det må egentlig bare se ud som det gør.

De nedenstående billeder viser først forsiden og derefter den ufærdige og fejlbarlige underside:















onsdag den 14. november 2012

Opdatering

Jeg har mere eller mindre fundet ud af, hvordan man laver individuelle php-sider til undersiderne, så man kan give dem noget andet indhold end på forsiden. MEN, der er et problem. De elementer som ligger i headeren og footeren, ligger ikke som de skal, pga. den hvide boks som også er på forsiden - på undersiden er der dog en overskrift i boksen, hvilket gør, at de andre elementer bliver flyttet længere ned.

Dette vil jeg selvfølgelig gerne fikse ved at få fjernet visse ting, både den hvide boks og overskriften deri - men jeg kan simpelthen ikke finde dem i mine koder.

Uge 2, onsdag

Jeg har i dag sat mig sammen med 3 andre fra klassen, hvor vi hver især arbejder på vores wordpress-side. Jeg har fået lavet min forside, der er dog nogle fejl, såsom at jeg ikke har fundet ud af hvordan man fjerner den oprindelige menu, da jeg ikke kan finde koderne i dokumenterne. Derudover er der en hvid boks af en art, som jeg ikke kan finde ud af at fjerne, for når jeg sletter den, sletter den også alt mulig andet.

I dag skal jeg finde ud af hvordan man laver undersider, som så skal kodes og styles.

søndag den 11. november 2012

Uge 2, mandag

Nu er første uge gået, og jeg er mere end klar til at gå i gang med noget kodning (nu var der dog tyvstartet lidt, men det er ok). Så på nuværende tidspunkt mangler jeg kun at få implementeret mit design i Wordpress, så jeg holder mig mere eller mindre til planen, som lyder på, at hele denne uge skal bruges på kodning.

Hvad der sidste uge ellers virkede ret håbløst, da jeg har et layout som ikke kan findes som tema, eller noget der minder om, ser nu langt klarere ud, og en forsiden kan nu med god samvittighed sammenlignes med den oprindelige forside.

tirsdag den 6. november 2012

Proces og tidsplan

I forrige indlæg har jeg skrevet om den proces jeg vil gennemgå, men nu vil jeg specificere hvordan min proces vil se ud i de kommende dage. Kort sagt, vil jeg lave en tidsplan.

Tirsdag: Jeg skal have rettet i designet, og udarbejde PDS-filer så de passer til min plan om at begrænse antal sider jeg skal kode. Funktionerne skal blot følge min nuværende side (mouse-over, galleri "slideshow" osv.), og det er først når jeg skal kode, at jeg skal finde ud af hvordan jeg får dem ført ud i livet. Jeg vil desuden kigge på en Lynda-video som handler om at lave et online portfolio i Wordpress - så er jeg forberedt på, hvordan det kommer til at foregå.

Onsdag: Jeg går sammen med nogle andre om projektet, så vi kan hjælpe hinanden med hvad der nu er brug for. Planen for arbejdsopgaver er endnu ikke specificeret for denne dag.

Torsdag: Jeg skal hen på skolen, hvor der selvfølgelig vil være mulighed for hjælp. Umiddelbart forstår jeg allerede brugen af Wordpress i forhold til pages, posts og menu, men det skal stadig undersøges nærmere, hvordan disse skal bruges i forhold til min side.

Fredag: Er designet og PDS-filerne som de skal være, skal der i gang med at strukturere koderne, og finde ud af hvad der skal stå hvor, hvorefter der skal kodes, men umiddelbart skal jeg have set nogle Lynda-videoer først, eller evt. følge dem mens jeg koder.

Mandag-fredag: Nu er der sikkert problemer, så er det godt jeg skal hen på skolen. Ellers skal der bare kodes videre. Og sådan vil resten af dagene umiddelbart også se ud, tirsdag-torsdag, hvor der så skal fremlægges på fredag.

Mål og proces

Målet med denne opgave er, at få implementeret mit portfolio-design i Wordpress, i håb om at få en god forståelse af, hvordan Wordpress fungerer.

Til undervisningen i mandags, fik vi udleveret følgende proces, som jeg har i sinde at følge, dog ændrer jeg med det samme min PDS-fil, frem for at lave den som et af de sidste trin:
- Design.
- PDS-fil.
- Funktioner.
- Backend.
- Struktur af koder.
- Implementer i WP.

Umiddelbart skal jeg have ændret lidt i mit design, så jeg kan begrænse antal af sider som jeg skal kode - altså vil jeg lave en forside, en "om mig"-side, en "portfolio"-side (med direkte adgang til projekterne, modsat mit oprindelige portfolio som har en oversigt, med adgang til "fritid" og "tegninger"), og til sidst en kontakt-side. Jeg vil altså simplificere det så meget som muligt.

Mit fokuspunkt er kodningen, da det er dét jeg har behov for at lære på nuværende tidspunkt. Der er ingen grund til at spilde dage på at lave et design, når det er noget jeg allerede kan. Dette er netop grunden til at jeg bruger mit portfolio.

Mit oprindelige design ser således ud: